Danmark - dansk udenrigspolitik

Sidst redigeret d. 9/2 - 2019
foto: Mission at Bagram Airfield in Kabul, in support of Operation ENDURING FREEDOM. (US ARMY PHOTO BY SFC MILTON H. ROBINSON link
Selv om vi i Danmark en en lov der siger at vi ikke må gå krig, men skal konfliktløse, har Danmark nu i mange år gået i krig hvis USA ønskede det uanset hvad det måtte betyde for de mennesker der bor i det pågældende land.

(Lov om afkald på krig)

 

Danmark er først og fremmest gået i krig for at imødekomme USAs ønsker.

Vi er åbenbar ligeglad med om de mennekser, der i de pågældende lande skal udsættes for en ødelæggende krig.

Aftale om en uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan

Link

Den daværende Venstre-regering besluttede i juni 2016 – sammen med K, DF, LA og Alternativet – at gennemføre en udredning af det "... historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan med henblik på at kortlægge baggrunden for de politiske beslutninger om dansk deltagelse".

 

Orientering

Du kan podcaste Orientering fra d. 5/2 - 2019

Danmark er først og fremmest gået i krig for at imødekomme USAs ønsker. Det viser den længe ventede udredning af baggrunden for Danmarks deltagelse i krigene i Kosovo, Afghanistan og Irak. Den viser blandt andet også, at Folketinget ikke har fået alle vigtige oplysninger. Vi taler med flere af eksperterne bag undersøgelsen.

Link

 

Uvildig udredning

af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan.'

Kæbenhavns Universitet februar 2019

Den 25. maj 2016 indgik et flertal i Folketinget en aftale om at iværksætte en uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan med henblik på at kortlægge baggrunden for de politiske beslutninger om dansk deltagelse og sikre en retvisende beskrivelse og læring for eftertiden.

Udredningen er netop offentliggjort og kan downloades som pdf

Link til pf - filer mm.

 

Udredning om Danmarks krige

Arbejderen d. 5/2 - 2019

VK-regering tilbageholdt oplysninger forud for Irak-krig
Fogh-regeringen tilbageholdt vigtige oplysninger for Folketinget forud for Irak-krigen. Det betød, at Folketinget fik et "ufuldstændigt billede" af situationen, konstaterer to forskere.

Fogh-regeringen tilbageholdt oplysninger for Folketinget forud for beslutningen om gå i krig i Irak.

Det konkluderer de to forskere, Rasmus Mariager fra Saxo-Instituttet og professor Anders Wivel fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, i deres udredning af beslutningsgrundlaget for Danmarks krige i Kosovo i 1998, Afghanistan i 2001 og Irak i 2003.

Udredningen blev offentliggjort i dag, og fylder mere end 2000 sider fordelt på fire bind.

LÆS OGSÅ: Stækket krigsudredning udkommer i dag

"Det kan konstateres, at regeringen i en række tilfælde ikke videregav vigtige oplysninger til Folketinget, eller at regeringen "strammede" oplysninger, så de gav Folketinget et ufuldstændigt billede af situationen", skriver forskerne i deres udredning.

Forskerne nævner blandt andet spørgsmål om Iraks masseødelæggelsesvåben.

"FE's (Forsvarets Efterretningstjeneste, red.) vurderinger om, at der ikke fandtes sikre beviser, men at det vurderedes, at Irak havde våben, ændredes til statsministerens sikre erklæring om, at 'det er noget, vi ved'", skriver forskerne.

Og overfor Udenrigspolitisk Nævn forklarede regeringen, at det juridiske grundlag for krigen i Irak var i orden – på trods af, at der internt i regeringen var en opfattelse af, at grundlaget byggede på "et politisk skøn".

Regeringen fortalte heller ikke Folketinget, at USA's mål i Irak-krigen var regime-skifte, konstaterer forskerne.

Minister skal i samråd

Udredningen får nu Enhedslisten til at indkalde udenrigsminister Anders Samuelsen i samråd.

– Det står nu helt tydeligt, at Fogh-regeringen tilbageholdte oplysninger op til Irak-krigen, og at sandheden blev fordrejet overfor Folketinget. Det er en alvorlig skandale og skal undersøges til bunds. Derfor skal vi have en kommissionsundersøgelse, der kan indkalde vidner og stille de ansvarlige til ansvar, siger Enhedslistens udenrigsordfører Eva Flyvholm.

Hun uddyber:

– Forskerne peger på, at Danmarks krige mest af alt har handlet om at følge USA, og at der er noget systematisk galt med de politiske beslutningsprocesser. Det er bestemt et billede jeg kan genkende, og det er jo åbenlyst katastrofalt, fordi krigene ikke alene har kostet mange danske soldater livet, men også titusinder af civile.

SF kalder det "rystende", hvor lidt skiftende regeringer har inddraget Folketinget i beslutningerne om dansk krigsdeltagelse, og kræver også en kommissionsundersøgelse.

En håndfuld går i krig

Efter at have været igennem de tusindvis af dokumenter, som omhandler beslutningerne om at sende Danmark i krig, står det klart for forskerne, at det er en meget lille gruppe mennesker, der træffer afgørelsen.

– Jeg er overrasket over, hvor få mennesker, der reelt afgør, om Danmark går i krig, siger undersøgelsesleder Rasmus Mariager.

– Det er reelt kun en håndfuld folk, nemlig statsministeren, udenrigsministeren og et par topembedsmænd, der i dialog med USA beslutter at gå i krig. Jeg er overrasket over, hvor få principielle overvejelser man gør sig, inden man går i krig. Jeg er overrasket over, hvor langt inde i forhandlingerne man er, inden man orienterer Udenrigspolitisk Nævn, og hvor få kritiske spørgsmål der bliver stillet i nævnet.

Det er især forholdet til Danmarks allierede i USA og NATO, der er drivende for, om politikerne sender Danmark i krig.

– Det er et spørgsmål om alliancehensyn mere end om humanitære hensyn. Solidaritet med USA var afgørende for beslutningen om at sende Danmark i krig i Afghanistan. Det er påfaldende, når man læser de interne dokumenter, at forholdene i Afghanistan spillede nærmest ingen rolle, lyder det fra Rasmus Mariager.

 

Sidens top

Forskere: Få personer afgjorde, at Danmark skulle gå i krig

DR d. 6/2 - 2019

To forskere har i dag præsenteret en undersøgelse af, hvorfor Danmark gik ind i krige i Kosovo, Afghanistan og Irak.

I maj 2016 besluttede et flertal i Folketinget, at der skulle laves en såkaldt krigs-udredning.

I krigs-udredningen skulle to forskere undersøge, hvorfor Danmark besluttede at gå ind i krige i Kosovo, Irak og Afghanistan i perioden fra 1999 til 2003.

Krigs-udredningen blev offentliggjort på et pressemøde i dag. Her sagde forskerne, at det var få mennesker, der afgjorde, at Danmark skulle gå i krig...

...Krigs-udredningen om krigsdeltagelsen i de tre lande

Krigen i Kosovo
I 1999 besluttede Danmark at sende soldater til Kosovo.
I offentligheden sagde regeringen, at der var tale om en humanitær indsats.
Men internt i regeringen handlede det også om, at Danmark ville være imødekommende overfor Nato.

Krigen i Afghanistan
I 2001 gik Danmark ind i Afghanistan sammen med USA.
Ifølge krigs-udredningen skyldtes det, at Danmark ønskede at støtte USA, mens forholdene i Afghanistan stort set ikke spillede nogen rolle.

Krigen i Irak
I 2003 gik Danmark ind i Irak sammen med USA og Storbritannien.
Den grundlæggende årsag var, at man mente, at Irak havde såkaldte masseødelæggelsesvåben.
Ifølge krigs-udredningen overdrev regeringen, hvor sikre oplysningerne om disse våben var.
Regeringen undlod også at tale om, at den vidste, at USA gik ind i Irak for at vælte Iraks daværende diktator, Saddam Hussein.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

 

 

Forsvarets Efterretningstjeneste: Stadig risiko for terror, men cyberangreb er den største trussel

Forsvarets Efterretningstjeneste mener, at cyberangreb er blevet en større trussel end Rusland og terrorisme.
Berlingske d. 19/12 - 2017

... ifølge FE-chef Lars Johan Findsen har it-angreb på danske myndigheder og virksomheder overtaget rollen som den største fare for landets sikkerhed...

...»Rusland fortsætter sin militære oprustning i den vestlige del. Det er dog usandsynligt, at Rusland vil risikere en direkte konfrontation mod Nato,« siger Lars Johan Findsen...

læs hele artiklen her.

Sidens top

Sikkerhedpolitiske vurderinger

Efterretningsmæssig Risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

samler et billede af de vigtigste trusler, der kan have betydning for Danmarks sikkerhed i et op til tiårigt perspektiv.

Hent fil.

Link til siden

Sidens top

 

Udenrigsministerens redegørelse om regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for 2017-2018. D. 12/10 - 2017

Debatten

Redegørelsen som fil.

Link til redegørelsen

Sidens top

 

 

En bæredygtig dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik

af riko.nu | jun 12, 2017 | Aktuelt, Danmarks Udenrigspolitik |
Læs rapporten i dens helhed her – eller i form af et kortere resumé. Udenrigspolitisk Gruppe fra RIKO vil hermed præsentere den første version af en rapport, hvis endelige version følger senere i 2017, om en anden tilgang til dansk udenrigspolitik. Fokus for...

Link til Riko om emnet

Rapporten som fil

Rapporten i kort udgave.

 

Det ender ikke godt i Irak og Syrien

DIIS d. 21/9 - 2015

Vores aktivistiske udenrigspolitik er baseret på, at de lande, vi kæmper i, bliver til bedre og mere demokratiske steder. Men den drøm er efterhånden blevet til et mareridt.
Helle Malmvig & Mikkel Vedby Rasmussen

Uanset hvilket scenario man forestiller sig for slutspillet i Syrien eller Irak, ender det ikke på en måde, hvor de 4,3 millioner mennesker, der i dag er flygtet fra Syrien, kan regne med, at der er et hjem og et liv at vende hjem til, og ingen af de mange millioner fordrevne i Irak kan regne med, at deres regering vil evne at samle stumperne op og bygge et demokratisk og velfungerende Irak.

Disse dystre udsigter er den største forhindring for at formulere en dansk strategi for Mellemøsten. For danske politikere, embedsmænd og officerer holder ikke af at skrive dansk strategi i mol; de foretrækker en mere munter rytme, der lover, at når enden er god, er alting godt.

Siden Danmark i 1991 sendte en korvet for at deltage i Irakkrigen, har landet været involveret i en lang række felttog i Mellemøsten. Når man i dag ser tilbage på dem, synes det åbenbart, at de var en del af en samlet indsats i Mellemøsten...

Læs hele artiklen

Sidens top