Irak burde have haft de samme muligheder, men de havde for meget olie.

NATO fjernede Irak's diktator Saddam med krig på et falsk grundlag, over en millon irakere er dræbt, og landet er bombet tilbage i udvikling og materiel formåen. Inden krigen havde man i Irak f.eks. et anlæg der kunne lave satvand til drikkevand, der er nu blot en ruin.

Tidligere var Irak et forholdsvist velstående land med en stor veluddannet gruppe, der kunne have været drivkraften i en fredelig demokratiudvikling, nu er Irak præget af fattigdom, arbejdsløshed, utryghed, terror og religiøse stridigheder.

Kan man have demokrati uden tryghed?

UNHCR advarer om, at bileksplosioner, vejsidebomber, morterangreb og bortførelser er en daglig trussel mod irakerne. Man opfordrer til ikke at sende afviste asylansøgere tilbage til de fem centrale provinser i Irak, som fortsat er farlige - Bagdad, Diyala, Kirkuk, Nineveh og Salahuddin.

Der er stadig 50.000 amerikanske soldater i Irak.

Hvor blev genopbygningen af?

Krig er der råd til, men genopbygning og udvikling er der ikke råd til.

Måske var der også andre hensigter med krigen, klip fra Information d. 25. juli 2007:

"Vesten scorer kassen på de irakiske oliereserver.
Iraks enorme oliereserver, de tredjestørste i verden, skal nu åbnes for storstilet udnyttelse af vestlige olieselskaber. Det sker, når en kontroversiel lov, hovedsageligt udarbejdet af amerikanerne, forventes at blive sat til afstemning i det irakiske parlament i løbet af få dage"

"Den amerikanske regering har været involveret i arbejdet med at udforme et lovforslag, der lægger op til, at de store olieselskaber som BP, Shell og Exxon kan få 30 års kontrakter på udvinding af irakisk olie. Det viser et lovudkast, som The Independt har fået indsigt i. Samtidig lægger loven op til den første omfattende aftale med udenlandske olieinteresser i landet, siden industrien blev nationaliseret i 1972.
De enorme indtjeningsmuligheder for vestlige selskaber, som loven lægger op til, vil give vind i sejlene til de kritikere, som siger, at Irak-krigen er - og hele tiden har været en krig om olie."

Afghanistan - hvad skal vi dog der? Jo, der var nogle der skulle tjene store penge. Uden krige intet militærindustielt kompleks og det går jo virkelig ikke i USA.

Dwight D. Eisenhower exit speech on Jan.17,1961.Warning us of the military industrial complex. Se også på You Tube om det militære industrielle kompleks 1, 2, 3, 4,

"Budgettet er på ¾ trillion dollars. Profitten steg sidste år (2004, red.) med et godt stykke over 25%. Jeg garanterer dig, at når krig bliver så profitabel, vil vi komme til at se mere af det fremover.." Chalmers Johnson, professor emeritus, University of California, San Diego.

Efter 9/11 er krigsindustrien vokset kolossalt. Så meget, at kræfter i krigsindustrien måske ikke ønsker igangværende krige afsluttet.
Bush regeringens vice-præsident Dick Cheney var før sin embedsstart i år 2000 chef for Halliburton, der efter 9/11 nød godt af en eks-medarbejder i Det Hvide Hus samt af krigene i Afghanistan og Irak med med en mangedobling af aktiekurser til følge.
Halliburton - Dick Cheney's tidligere arbejdsplads - er i dag en sværvægter i det militærindustrielle kompleks og de 9/11-begrundede krige er blevet 'big business'.

Selv under Obama er USA's udgifter til millitæret steget.

I det videoklip, hvor en person siger, at han er ansvarlig for flyattentatet i New York, er der tale om en højrehåndet person, men Osama Bin Laden er venstre håndet - bortset fra de mange teorier om flyattentaterne så går man normalt ikke i krig med et land fordi det huser en terrorist. Så skulle vi vist gå i krig med mange lande og hvem ved- måske opholder Osama Bin Laden sig i Pakistan??.

Afghanistan er ikke blevet et demokrati, og NATO's tropper kan ikke skabe demokrati.

Krigen i Afghanistan er en tragisk fejl. Det bør erkendes og vi bør trække soldaterne tilbage og bidrage til genopbygningen.

Vi betaler modstanderen for at beskytte transport af forsyninger til vore soldater. Det viser med al tydelighed, hvor lidt vi har styr på i Afghanistan.

Venter vi 2 år med at trække dem tilbage, bliver modstanderne blot stærkere.

Sovjetunionen besatte Afghanistan fra 79 til 89, men måtte opgive. I den periode støttede USA Osama Bin Laden.

En demokratisk centralmagt kommer NATO aldrig til at skabe i Afghanistan.

I nogle tilfælde har USA i øvrigt et andet forhold til terror. Posada Carriles er uddannet af CIA og USA har ingen planer om at udlevere ham.

Klip fra Arbejderen d. 12/2 - 2011:

"Fredag i sidste uge var der gallafest i Miami. Den eksilcubanske terrorist Luis Posada Carriles lod sig hylde af 500 mennesker ved en fest, hvor den 80-årige Posada Carriles også udstillede en række af sine malerier, skriver Los Angeles Times.
Festen falder sammen med, at Posada Carriles har været på fri fod i USA i et år.
Terroristen har et langt synderegister: Bombesprængning af et cubansk passagerfly ved Barbados i 1976, hvor 73 mennesker mistede livet, bombeattentater mod syv hoteller i Cuba i 1997 og et mislykket bombeattentat mod Fidel Castro i Panama i 2000. Posada sad efterfølgende i fængsel, men blev benådet og rejste i 2005 ind i USA.
Her blev han efter politisk pres arresteret, men der blev kun rejst sag mod ham for ulovlig indrejse. Man har ikke anklaget ham for terrorisme. Efter et år blev han i maj 2007 løsladt.
Cuba har krævet ham udleveret til retsforfølgelse, og det samme har Venezuela, hvor Carriles levede, da han i 1976 stod bag flybomben.
USA afviser at udlevere ham."

Denne webside er skrevet af Poul Eck Sørensen, Esbjerg Fredsbevægelse d. 12/2 - 2011.